• Shopping Cart Shopping Cart
    0Shopping Cart
KRIS
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve
    • Hvad siger Brugerne?
  • Rådgivning og terapi
    • Ønsker du terapi?
    • Kursus – Helbredelse af livets sår
    • Bibliotek
    • Bøger til salg
  • Om KRIS
    • Hvad er KRIS
    • Hvem er vi?
    • Økonomi/Årsrapport
    • Frivilligt arbejde
    • Medlemskab
    • Links
  • KONTAKT
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Archive for category: Nyheder

Du er her: Start1 / Nyheder

Fokus på værdier i KRIS

5. april 2025/i Artikler, Forsiden, KRIS, Nyheder/af BIrthe Grønninger

Fokus på værdier i KRIS

 

Hen over dette års nyhedsbreve vil vi fra bestyrelsen sætte fokus på de grundlæggende værdier i KRIS. Vi ønsker at stille skarpt på, hvad KRIS er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Første indlæg i denne serie handler om værdighed og respekt af den enkelte og er skrevet af Mogens Svendsen, tidligere formand og nuværende bestyrelsesmedlem i KRIS. God læselyst,

mvh Malene Kristensen, Formand i KRIS

 

Behandlet med kærlig værdighed og respekt!

Af/Mogens P.C. Svendsen

 

Seksuelle overgreb og krænkelser er noget af det mest ødelæggende og destruktive et menneske kan udsættes for. KRIS er sat i verden for at kunne yde maksimal hjælp og støtte til dem, som i en eller anden grad har været udsat for dybt krænkende adfærd. I den misbrugtes univers er det afgørende at blive mødt på måder, der kan have positiv og helbredende virkning.

 

Først og fremmest er det vigtigt at blive mødt af nogen, som er gode til at lytte til en. Det kan være meget svært og smertefuldt at tale om sine traumatiske oplevelser, derfor er det så afgørende, at den person, man betror sig til, er troværdig og til at stole på. At blive troet på, når man fortæller om de forfærdelige hændelser, der er overgået en.

En af de ødelæggende effekter af seksuelle overgreb er ofte, at ens evne til at sætte grænser bliver svækket eller ødelagt. Dette vil medføre oplevelser af, at andre menneske til stadighed i hverdagen overskrider ens grænser og krænker en.

 

Upassende berøringer eller krænkende måder at tale på, vil hurtigt kunne give flashback til uhyggelige oplevelser i ens barneår.

 

Erfaringsmæssigt ved vi, at professionelle krænkere hurtigt vil kunne få øje på mennesker, som mangler tydelige og klare grænser. Hvorefter de så søger anledning til overgreb og misbrug.

 

For os i KRIS må vi altid være meget bevidst om, at vi behandler andre mennesker med kærlig værdighed og respekt. Både med henblik på tale og berøring.

Hvis nogen f.eks. ønsker forbøn, spørger vi derfor altid om tilladelse til håndspålæggelse for netop ikke unødigt at krænke vedkommende.

 

En gang for mange år siden fik jeg en personlig belæring om at vise respekt og behandle med værdighed. Det var i Århus valgmenighed, hvor jeg holdt et foredrag om nyreligiøsitet. Efter foredraget blev jeg af lederne bedt om at stille mig til rådighed med hensyn til personlig forbøn sammen med nogle fra forbeder teamet. Jeg husker intet fra den forbønssession ud over mødet med en enkelt person. Det var en yngre kvinde, som kom til forbøn. Som jeg fra KRIS var vant til, spurgte jeg, om jeg under bønnen måtte lægge hænder på hende. ”Nej, helst ikke!” svarede hun. Svaret fik virkelig skærpet min opmærksomhed. Derfor spurgte jeg efterfølgende, om jeg måske sad for tæt på? Hvortil hun svarede: ”Ja!” Hvorefter jeg rykkede mig et stykke, inden jeg bad for vedkommende. Alt andet fra den aften er stort set forsvundet fra min hukommelse, men kvindens meldinger står prentet i min bevidsthed, som om det var hændt i går.

 

Jeg kendte ikke hendes historie, men kunne hurtigt forså, at havde jeg handlet uden at spørge om lov, ville jeg have krænket hende.

Seksuelle overgreb ødelægger ikke blot selvværd og sund grænsedragning, men vil også ofte give meget stor sårbarhed overfor andres respektløse handlinger og sprogbrug. Selv har jeg oplevet, at en afvisende bemærkning eller en hård tone kunne fremprovokere en retraumatisering.

 

Er du fortrolig med, hvor let krænkede mennesker rammes af andres ufølsomhed, må det nødvendigvis give dig en skærpet opmærksomhed på, hvordan du behandler sårbare mennesker, så de kan få en oplevelse af, at du møder dem med kærlig værdighed og respekt.

https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2025/04/844f91653607.webp 600 600 BIrthe Grønninger https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2021/06/kris-logo-red_v2-300x143-1.png BIrthe Grønninger2025-04-05 11:51:582025-04-05 11:51:58Fokus på værdier i KRIS

Kommende arrangementer

5. april 2025/i Arrangementer, Forsiden, KRIS, Nyheder/af BIrthe Grønninger

Kommende arrangementer:

Af/ Jette Kruse

 

KRIS er en organisation i bevægelse. Det mærkes tydeligt med de mange nye tiltag.

  • Vi planlægger i 2025 at afholde regionsmøder i alle regioner i Danmark. Hvis du kommer i et fællesskab, hvor I kunne være interesseret i at få besøg af en medarbejder fra KRIS til et møde, så kontakt os på 29702305 eller kris@kris-dk.dk
  • Årsmøde for alle medlemmer lørdag den 26. april kl. 13 – 17
  • Bestyrelsesmøde Mandag den 19. Maj 2025 kl. 18.30 – 21.30
  • Sommermøde 5. – 6. September 2025
  • Forbøns- og lovsangsgudstjeneste søndag den 26. oktober kl 19

Der vil i 2025 også være Kursusdage, Netværksgrupper, Selvhjælpsgrupper, Maleterapi, Medarbejdermøder, Supervision, Udvalgsmøder, Stabsmøder, Foredrag og meget mere

Du er altid velkommen til at kontakte os på kris@kris-dk.dk hvis du har spørgsmål.

I ønskes alle en god påske!

https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2023/10/kryds-i-kalenderen.png 160 316 BIrthe Grønninger https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2021/06/kris-logo-red_v2-300x143-1.png BIrthe Grønninger2025-04-05 11:45:092025-04-05 11:45:09Kommende arrangementer

Julehilsen fra bestyrelsen.

16. december 2024/i Artikler, Forsiden, KRIS, Nyheder, Vidnesbyrd/af BIrthe Grønninger

Julehilsen fra bestyrelsen

Af Formand Malene Nygaard Kristensen

”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld.” (Es. 9,5)

Tænk at gå med Ham i livet. At kunne kalde Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste Freds Fyrsten for ven i krigens tid – at kunne kalde på den Underfulde Rådgiver i tidens uvished og rådvildhed. Julens gave, Jesus, er større, end vi kan forstå. Han kan nå os uanset, hvor vi er, hvad vi står i, eller hvem vi står blandt.

Det er også en gave til KRIS. Det er en velsignelse at kunne tage Jesus med i bøn for arbejdet, søge inspiration og vejledning hos Ham. For et år siden stod vi overfør en økonomisk udfordring, hvor vi måtte erkende at, vi havde gabt over for meget i forhold til, hvad økonomien kunne bære. Vi måtte derfor i løbet af 2024 skære ned og holde igen på udgifterne. Vi har været meget opmærksomme på, hvor der var penge at hente, og hvor der var penge at spare – og begge dele har givet pote. Så i år ser økonomien betydelig bedre ud end sidste år. Vi har stort set fået rettet op på tabet fra 2023, og skal nu starte den fine balancegang med at bygge videre på KRIS igen. Der skal lyde en stor tak til alle jer, der har bidraget til KRIS’s arbejde i løbet af året, og til jer, der har bedt for vores økonomi og virke i det hele taget.

Vi ser tilbage på et år, hvor vi har kigget nærmere på vores prioriteringer – hvor skal pengene rettes hen? Hvad er det vigtigste i KRIS’s arbejde? Og samtidig har vi kigget ud af i forhold til, hvor det er i KRIS’s interesse at vi lægger kræfterne fremadrettet, så vi udbreder kendskabet til KRIS hos dem, der har behov for vores hjælp. Vi arbejder derfor på at opstarte mere organiserede samarbejder med andre organisationer. Dette er stadig i opstart, men vi glæder os til at dele mere om dette med jer medlemmer i det nye år.

 

Sidst men ikke mindst arbejder vi med at blive tydeligere i vores kommunikation – både på hjemmesiden, ved foredrag og undervisning og ved elevatortaler, hvor man blot har få minutter til at præsentere KRIS.

Vi glæder os til at se, hvad 2025 bringer til KRIS, hvor vi får mulighed for at gå hen, og hvad det påbegyndte arbejde bringer med sig. Vi glæder os over, at vi må vandre med Gud, og vi vil i denne tid særligt mindes, hvad julen har bragt os – Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader og Freds Fyrste.

Glædelig jul til jer alle og et velsignet nyt år.

https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2024/12/glaedelig-jul.jpg 168 300 BIrthe Grønninger https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2021/06/kris-logo-red_v2-300x143-1.png BIrthe Grønninger2024-12-16 14:29:182024-12-16 14:29:18Julehilsen fra bestyrelsen.

Hilsen fra en studerende.

16. december 2024/i Artikler, Forsiden, KRIS, Nyheder, Vidnesbyrd/af BIrthe Grønninger

En lille hilsen fra en studerende

Af/Helene Overvad Pedersen

Jeg er blevet spurgt om, hvordan det er at være studerende i KRIS.

Det korte svar er: “Fantastisk privilegeret”. Et kort svar fortæller ikke meget, så jeg vil skrive lidt mere.

Jeg oplever mig forkælet på alle mulige områder. Helt lavpraktisk er det en lettelse for mig ikke selv at skulle ud og finde klienter til de 300 klienttimer, som jeg skal have for at kunne gå til eksamen. Min PR er klaret gennem alle jer geniale repræsentanter. Dertil kommer det også, at jeg sparer så meget tid og bekymring ved, at Jette fra kontoret tager sig af det administrative.

Havde jeg ikke haft KRIS, var min uddannelse også blevet ca. 75.000 kr. dyrere. Så skulle jeg selv finde min supervision. I stedet får jeg den allerbedste støtte fra Helene Svendsen og Christel Bormann. For ikke at tale om Sonja, Anna og Anna-Kathrine. De er uvurderligt dejlige kollegaer at have med som heppekor. Anna-Kathrine, som jo selv har taget samme uddannelse fornyeligt, er klar, når der skal spares om opgaver og studielivets øvrige udfordringer.

Mine klienter viser mig sider af livet og faget, som jeg er dybt beæret over at få lov til at tage med mig videre som viden og forståelse. Så specielt tak til de tapre mennesker, som lægger livshistorie til mine psykoterapeutiske øvelser.

Folkene i bønnegruppen er jeg taknemmelig for. De bærer mine klienter og mig i bøn, selv om jeg ikke er særligt god til at sende bønneemner i deres retning.

Det er en sand velsignelse at være en del af så stolt og engageret et fællesskab som KRIS er. Det, I gør, stort eller småt, gør, at vores klienter får gavn af foreningen, men også at vi, der uddanner os, har nogle helt unikke muligheder for at øge vores færdigheder. Så der skal lyde en stor TAK til alle jer i KRIS for det, I hver især bidrager med.

https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2024/06/Helene-Overvad-Pedersen-Aarhus-2024.jpg 288 192 BIrthe Grønninger https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2021/06/kris-logo-red_v2-300x143-1.png BIrthe Grønninger2024-12-16 14:26:542024-12-16 14:26:54Hilsen fra en studerende.

Brev til KRIS

16. december 2024/i Artikler, Forsiden, KRIS, Nyheder, Vidnesbyrd/af BIrthe Grønninger

Brev til KRIS

 Jeg har gået hos en psykoterapeut i KRIS i Aarhus gennem 10 måneder for senfølger af seksuelle overgreb i min barndom.

 Som barn og ung valgte jeg ikke at betro overgrebene til nogen, men jeg var bevidst om, at Gud kendte til det.

 Med alderen er jeg blevet mere troende, og det var derfor vigtigt for mig, at det åndelige blev draget ind i min terapi.

 Jeg glad for at jeg fandt KRIS, hvor jeg føler mig tryg, set og hørt. Jeg har erfaret, at jeg ved KRIS har mærket hurtigere fremgang.

Der opstår for mig en inderlighed ved, at jeg har valgt, at min terapeut siger en bøn før og efter vores samtaler. Det skaber et rum, hvor jeg åbner op og inviterer Guds kærlige nærvær ind, mens vi samtaler og arbejder.

 Det er især blevet vigtigt for mig, at hendes bøn til sidst opsummerer vores samtale, og at hun beder Gud om hjælp til de svære emner, som jeg netop har lagt frem. Jeg føler mig støttet og styrket til at møde hverdagen igen, selvom det også har været mentalt hårdt til tider.

 De fremskridt jeg gør, tilskriver jeg dels min dygtige terapeut, dels Guds kærlige nærvær, et nærvær jeg blevet bedre til at fastholde nu også i hverdagen. Derfor er jeg fuld af håb.

 Tak KRIS, jeg kan anbefale jer på det varmeste.

Christina

https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2019/03/pc.jpg 355 474 BIrthe Grønninger https://kris-dk.dk/wp-content/uploads/2021/06/kris-logo-red_v2-300x143-1.png BIrthe Grønninger2024-12-16 14:24:322024-12-16 14:24:32Brev til KRIS
Side 4 af 44«‹23456›»
Search Search

Indlæg

  • Arrangementer (35)
  • Artikler (123)
  • Forsiden (133)
  • KRIS (148)
  • Nyheder (216)
  • Uncategorized (2)
  • Vidnesbyrd (19)

Seneste nyheder

  • Forkælelses eventdag.30. marts 2026 - 14:07
  • Giv en gave!30. marts 2026 - 13:54
  • Kommende arrangementer:30. marts 2026 - 13:50
  • Bibelsk indlæg30. marts 2026 - 13:45
  • Invitation til gratis foredrag v/Tabita Kjer – samt årsmøde30. marts 2026 - 13:41

Hvad er KRIS

Kristen terapi & Rådgivning for Incestoverlevere og Seksuelt misbrugte er en fælleskirkelig, tværfaglig organisation, der blev oprettet i april 1991… – se mere

Kontakt

KRIS – Hovedkontoret
Bredgade 55
7400 Herning
Tlf.: 29 70 23 05
E-mail: kris@kris-dk.dk

Adresser

Bredgade 55, 1. sal 7400 Herning
Majdalen 1, kld tv. 8210 Aarhus
Knivsbækvej 7, 6920 Videbæk

Se samarbejdspartnere på siden “Hvem er vi.”

KONTOOPLYSNINGER

MobilePay: 81 82 12 eller 60 60 90
Bank: 1551 – 0005361842

CVR: 16921289

KONTAKT
KRIS – Bredgade 55 – 7400 Herning – CVR: 16921289 – Tlf.: 29 70 23 05 E-mail: kris@kris-dk.dk
    • Vedtægter
    • Cookie og privatlivspolitik
    Scroll to top Scroll to top Scroll to top

    Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies

    Se cookie og privatlivspolitikOK

    Cookie and Privacy Settings



    How we use cookies

    We may request cookies to be set on your device. We use cookies to let us know when you visit our websites, how you interact with us, to enrich your user experience, and to customize your relationship with our website.

    Click on the different category headings to find out more. You can also change some of your preferences. Note that blocking some types of cookies may impact your experience on our websites and the services we are able to offer.

    Essential Website Cookies

    These cookies are strictly necessary to provide you with services available through our website and to use some of its features.

    Because these cookies are strictly necessary to deliver the website, refusing them will have impact how our site functions. You always can block or delete cookies by changing your browser settings and force blocking all cookies on this website. But this will always prompt you to accept/refuse cookies when revisiting our site.

    We fully respect if you want to refuse cookies but to avoid asking you again and again kindly allow us to store a cookie for that. You are free to opt out any time or opt in for other cookies to get a better experience. If you refuse cookies we will remove all set cookies in our domain.

    We provide you with a list of stored cookies on your computer in our domain so you can check what we stored. Due to security reasons we are not able to show or modify cookies from other domains. You can check these in your browser security settings.

    Google Analytics Cookies

    These cookies collect information that is used either in aggregate form to help us understand how our website is being used or how effective our marketing campaigns are, or to help us customize our website and application for you in order to enhance your experience.

    If you do not want that we track your visit to our site you can disable tracking in your browser here:

    Other external services

    We also use different external services like Google Webfonts, Google Maps, and external Video providers. Since these providers may collect personal data like your IP address we allow you to block them here. Please be aware that this might heavily reduce the functionality and appearance of our site. Changes will take effect once you reload the page.

    Google Webfont Settings:

    Google Map Settings:

    Google reCaptcha Settings:

    Vimeo and Youtube video embeds:

    Other cookies

    The following cookies are also needed - You can choose if you want to allow them:

    Privacy Policy

    You can read about our cookies and privacy settings in detail on our Privacy Policy Page.

    Cookie og privatlivspolitik