Hvor sort det end ser ud, så styrer Gud historiens gang
Af/næstformand, Karin Jensen
Mon ikke vi alle en gang imellem kan føle, at Gud har forladt os og vores verden. Ondskaben og ufreden tager til i verden samtidig med, at de fleste af os har vores egne større eller mindre udfordringer.
Dette er ikke en ny følelse for menneskeheden. Allerede i Det gamle Testamente læser vi: ”hvorfor sover du, Herre?” (Salme 44,24).
Men ”han, som bevarer dig, falder ikke i søvn” (Salme121,3b).
Allerede da menneskehedens største katastrofe indtraf i Edens have, hvor mennesket valgte sin egen vilje frem for Guds vilje, forkyndte Gud, at der ville fremstå en, som skulle knuse slangen (den Onde).
Lige siden har Gud arbejdet på at frelse os.
Det gamle Testamente er én lang historie om, hvordan Gud, igennem sine profeter, forudsiger og forbereder Frelserens komme. Én af de vigtigste profetier blev forudsagt ca. 700 år før det skete af profeten Esajas: ”..det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt” (Esajas’ Bog 53,4-5).
Og det skete: Gud selv fødtes ind i vores historiske tid. Om Jesus Kristus hedder det i Filipperbrevet 2,6-8: ”Skønt han var som Gud, gjorde han ikke krav på sin guddommelige ret; nej, han gav afkald på både magt og herlighed og påtog sig en tjeners skikkelse. Han blev et menneske blandt mennesker. Ja, han bøjede sig så dybt, at han lydigt døde en forbryders død på et kors” (Bibelen på Hverdagsdansk).
I påsken får vi lov at fejre, at sejren blev en realitet: Kristus sonede vores skyld og overvandt døden og dødens fyrste (den Onde) ved sin opstandelse af graven påskemorgen. Det var nogle kvinder, der, som de første, kom til Jesu tomme grav. En engel sagde til dem: ”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.” (Matthæusevangeliet 28,5-6)
Det var alt sammen forudsagt – nærmest ned i mindste detalje. Og derfor ved vi, at Gud har styr på historiens gang. Hvor sort det end ser ud, så styrer Gud historiens gang frem mod det endelige mål, den nye jord, det genoprettede paradis.
Tak, Jesus, at du valgte mig
og for en tid forlod din himmel.
For hvert skridt hernede
valgte du mig.
Da du var i ørkenen og blev fristet,
valgte du mig.
Ja, hver gang, man tilbød dig en lettere vej,
tænkte du på mig.
Da man hånende bød dig at stige ned fra korset,
valgte du mig.
Selv i døden var dine tanker hos mig.
Herre, det berører mig dybt,
at du valgte mig så mange gange.
Til sidst betalte du med dit eget blod,
fordi dine tanker var hos mig.
Lad mig i dag vælge dig,
så dine planer bliver mine planer.
Lad mig åbne Bibelen
og lytte til dig,
du har jo så meget på hjerte,
det viser dit valg af mig.
Amen
Bøn af Gert Grube
Rigtig glædelig påske
