Jesu kærlighed til fortabte!
v/Mogens Svendsen
Jesus kom til verden for at opsøge og frelse det fortabte Luk 19,10; 5,32: 1. Tim 1,15. Du er en af dem. Vil du se Hans kærlighed til dig, så læs om Jesu møde med kvinden fra Sykar Joh 4,1-42. En ualmindelig smuk beretning om Jesu kærlighed til fortabte.
Kvinden er kommet for at hente vand på et ukurant tidspunkt. Ingen andre kvinder kommer på denne tid af dagen. Åbenbart undgår hun andre. Formentlig er det skam, hun kæmper med. Jesus formår at vende hendes tanker væk fra vandet i brønden til noget, som er langt mere betydningsfuldt.
Forsigtigt leder Han hendes opmærksomhed hen mod den kilde, som giver evigt liv – nemlig Jesus selv. Han beder hende om at turde udlevere sig selv, for at kunne modtage Hans grænseløse kærlighed. Hver del af forvandlingen er en invitation til at modtage endnu mere. Det er der underet vil ske.
I forbløffelse over totaliteten i Hans uendelige kærlighed, leder Han hende til at opgive alle sine forsvarsværker, som hun ellers har opbygget gennem mange års smertelige erfaring af svigt, tab og nederlag. Forgæves har hun søgt efter kærlighed alle de mange forkerte steder. Hendes sårede sjæl var aldrig i stand til at modtage det, som hun af en dyb indre tvang omsonst havde ledt efter. Han kalder hende ud af skammens fængsel ved at afdække skammens skjulesteder i hendes liv.
Jesus ved godt, at hun ingen mand har. Og ved at sige: ”Gå og kald på din mand,” giver Han hende mulighed for at sige sandheden. Jesus siger til hende, at Han godt ved, at hun har haft fem mænd og at ham, som hun nu lever sammen med, ikke er hendes mand. Så er alle masker faldet. Hun er afsløret, men ikke fordømt. Hun indser, at her er vejen banet for de allerstørste spørgsmål i livet. Hvilket sted er det bedst at tilbede?
Lige så stille leder Jesus hende frem til målet. Det afgørende er ikke stedet, for det kan mistes. Men det er måden der tilbedes på. ”I ånd og sandhed,” siger Jesus. Hvad betyder det? ”I ånd” vil sige: kun gennem, menneskets ånd kan acceptabel tilbedelse ske. Det forudsætter genfødelse af ånden. Ved syndefaldet døde menneskets ånd. Mistede livsforbindelsen med Gud. Ånden må genfødes af vand og Ånd Joh 3,5. Det er Helligåndens gerning. Modtagelse sker ved tro Joh 3,16.
”I sandhed,” betyder i total oprigtighed. Der anføres i Åb 21,8, 8 grupper, som må stå udenfor tilbedelsen af Gud i al evighed. De havner alle i ildsøen. Den sidste gruppe, der nævnes, er løgnerne.
Og dermed har Jesus ledt kvinden frem til det afgørende spørgsmål. Nemlig ”Messias” = Kristus = den salvede. Hun ved, at Han skal komme og forkynde det endegyldige budskab. Men hvem er Han? Og nu kommer så afsløringen. Det er netop Ham, som hun nu taler med. Det er virkelig forbløffende, at Jesus åbenbarer sig for en samaritansk kvinde med et blakket rygte. Men der er faktisk en del andre tilfælde, hvor Jesus viser en særlig omsorg for kvinder, som har en plettet fortid. Mennesker, som andre har kasseret og dømt ude, får Jesus samlet op. Og Han får vist dem sin grænseløse kærlighed.
For os bliver dette en vejviser til ordene i Joh 14,12 sandelig, sandelig siger jeg jer, den som tror på mig, han skal også gøre de samme gerninger, som jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, for jeg går til Faderen, og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen.
Kvinden bliver desuden et stærkt vidne for de andre i landsbyen. ”Kom og se en mand, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort, mon Han ikke skulle være Kristus?” Jo, det er sandt og vist. Får Jesus lov at være Guds kærlighedsgave til dig, så er din lykke virkelig gjort for både tid og evighed.
