Da smerten begyndte at råbe, begyndte Sanne at leve

59 årige Sanne prøver at finde sig selv i en urskov af tab og længsler. Hun er på vej. Smerten, som Sanne bærer på, er ikke længere tavs. Og heller ikke længere helt så tung. Da hun var barn, blev hun misbrugt af sin far, der siden sørgede for, at hun kom på børnehjem af og til. Moderen døde, da Sanne var seks år, så hun kunne ikke hjælpe sin lille pige.

Mærker af slag

Når barnet ikke gjorde, hvad hendes far ville have, fik hun rigtige tæsk, ikke blot en flad lussing, men slag med livrem og bøjle, og på Sannes ryg er stadig – mere end 50 år efter – ar fra to bøjler, der sårede hende. Selv har hun andre ar og åbne sår på sjælen.  I mange år bar jeg en stor sorg, og jeg har følt mig misbrugt og kasseret, siger Sanne stille. Langsomt taler hun om barndommen med de mange svigt og overgreb og om barnet, der mistede sin mor og ikke måtte snakke om det.

Frygt for folk

Konsekvensen blev et liv med frygt for mennesker, frygt for at tage stilling til selv enkle ting i tilværelsen, frygt for at miste kontakten til sin mormor og morfar, frygt for at være, utryghed og ulægte tab. Og den fuldstændige frygt fortrængte enhver forestilling om at konfrontere faderen med de forfærdelige overgreb.

Jeg har så utrolig meget at takke KRIS for, har faktisk slet ikke ord for min taknemlighed. I årevis har jeg gået til psykiatere, men først da jeg kom til KRIS, syntes jeg, jeg blev hørt og set,som den jeg er. Hos KRIS kan jeg læsse alt det af som tynger, og jeg er blevet mere frimodig. Er ikke helt så indestængt og bange længere.

Fuldstændig tillid til KRIS

Sanne understreger, at tavshedspligten hos KRIS er vigtig. Hun stoler 100 procent på terapeuten, som hun har mange lovord om og gerne vil prise med en ægte taknemlighed over, at hun har fået Sanne videre i livet. For det er terapeuten, der har fået hende til at bevæge sig, som da hun langt om længe blev virkelig vred på sin far. De forbudte følelser, som fx vrede, var svære at grave frem, men undervejs i samtalerne med terapeuten er det blevet lettere.

– Når vi snakker om noget, jeg ikke tør, så opfordrer terapeuten mig til at have omsorg for mig selv. At gøre noget jeg er glad for. Det prøver jeg at lære, men det er svært, for hvad er det, jeg er glad for? Det har kostet mange tårer og megen øvelse i at turde tro på, at jeg er noget værd som menneske. Jeg lader ikke meget være uprøvet, men jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer over incesten og tabet af min mor, der er nok langt endnu, siger ærlige Sanne.  Den kristne tilgang hos KRIS benytter hun sig af. Hver samtale slutter med en bøn til Gud om, at det dårlige må forsvinde og det gode vinde frem i Sannes liv.

(Sanne er ikke klientens virkelige navn)

 

Frivillighedsdagen

Den 24. august deltog KRIS i frivilligheds dagen på Tinghuspladsen i Herning. Vi havde en stand sammen med 35 andre frivillige foreninger i Herning. Vi synes, det er vigtigt at vise, at KRIS er til stede i byen, så derfor stiller vi op.

Da dagen oprandt med regnvejr, tænkte jeg: Åh nej da – men jeg bad til, at det måtte blive tørvejr mellem klokken 13 og 17. Den bøn blev næsten opfyldt, for der kom kun en lille byge kl. 16, og ellers var det fint vejr. Der var megen trafik forbi vores stand, og en del fik brochurer med på vejen. Man kunne også købe vores bøger, og ligeledes havde Peter Forum stillet en lille loppe bod op – alt sammen blikfang. Anna Marie Tjargvad var arbejdende kunstner for at illustrere, at det at bruge sin kreativitet er en god måde at bearbejde sine problemer på. Det blev ikke til de dybe samtaler eller mange kopper kaffe og kage, men vi fik vist flaget. Der var mange, der standsede op og læste vores bannere.

Frivilligcentret havde inviteret alle de frivillige på spisning bagefter. Peter og jeg kom til at sidde ved en, der er ansat i kommunen til at hjælpe kronisk syge, og hende fik vi en god samtale med. Så det blev en rigtig god dag. TAK for det.

Sonja Jensen.

 

Middel mod ensomhed

Ensomhed er et stort problem for mange i vort land i dag. Selv blandt kristne. Jesus har peget på en alvorlig udvikling i Endetiden. Nemlig at lovløsheden skal tage til. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Det burde jo i grunden være utænkeligt i et kristent fællesskab. Men er vi ikke helt overgivet til Jesus Kristus i vort liv, så vil fjenden meget let kunne splitte dem ad, som ellers hører sammen i troen. Netop fordi vi lever i en tid, hvor mennesker i tusindvis vender sig bort fra den levende Gud, vil ikke bare vantro, men også åndeligt mørke, løgn og egentligt hedenskab vinde indpas i menneskers liv. Djævelen forstår at udfylde det tomrum, som opstår der, hvor mennesker vælger Gud fra. Det indebærer, at vi kan opleve stor splittelse og lidelse i familierne. Afhængig af hvem, der virkelig har besluttet at følge Jesus på den smalle vej, som hjem til Himlen når, eller måske har valgt at gå på den brede vej, som fører til fortabelse Matt.: 7,13-14 Vi kan ikke afgøre noget herom for andre end os selv personligt. Måske må vi med smerte se nogen af de kære gå en anden vej end vi. Vi kan lægge dem i Guds hånd og bede Ham tage vare på de af vore, som har valgt at vandre borte fra levende livsfællesskab med Jesus og vor Himmelske Far. Vi skal aldrig fortvivle, når vi udsættes for trængsler i vort liv med Gud.  Paulus og Barnabas oplevede voldsom modstand og forfølgelse på deres missionsrejse i Lystra, hvor Paulus blev stenet. I Apg. 14,22 står der om dem, at de efter at være vendt tilbage, styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: ”Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.”

Ensomhed står i stærk kontrast til Guds planlægning for mennesket. Menneskeligt fællesskab er derfor grundlæggende Guds middel mod ensomhed. Allerede i 1. Mos. 2,18 står der, at Herren sagde:” Det er ikke godt for mennesket at være alene –.” Det er den naturlige jordiske kernefamilie far, mor og børn. I disse år løbes der storm netop mod familien. Tidens ideologi, som har dybe rødder i kulturmarxismen, vil afskaffe både jødisk/kristen moral og specielt seksualmoral og dermed undergrave kernefamilien. Helt sikkert ved vi, hvem der er den åndelige drivkraft bag den ideologi.

Men der gives et endnu stærkere middel til fællesskab end den naturlige jordiske familie og det er den himmelske. Ensomhed og kristent fællesskab er hinandens dybeste modsætning. Som de, der har besluttet at følge Jesus er vi kaldet til at være sønner og døtre af vor Far i Himmelen. Jeg har tidligere nævnt Ef. 1,6 som et af de stærkeste udtryk for det familieskab vi som troende er sat ind på. I King James oversættelsen står der : – Han (Gud) udvalgte os — idet Han havde forudbestemt os til at blive adopteret som sønner/døtre ved Jesus Kristus til Ham selv i overensstemmelse med hans gode viljes behag, til pris og ære for Hans nåde, ved hvilke Han har gjort os accepterede i den elskede (nemlig Jesus). Det græske ord, der her oversættes ved accepterede kan også oversættes ved udtrykket højt begunstiget = du er altså Guds favorit i Kristus. (Det var netop det same ord, som er brugt på græsk i Englen Gabriels budskab til Maria.)

At være adopteret ind i Guds familie indebærer et søskende fællesskab i Kristus, hvor det er Helligåndens kraft, der driver værket. Rom, 5,5 ”Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden som er givet os.” Derved indpodes der et fællesskab i os, hvor kærligheden hele tiden er motivet for alt, hvad vi er befalet at gøre indbyrdes. Paulus har givet os det stærkeste billede af det kristne fællesskab ved henvisning til den omsorg lemmerne i et jordisk legeme har for hinanden. Alle Helligåndens gaver, som Paulus omtaler i 1. Kor. 12,13 & 14 er beregnet på at blive udfoldet i kærlighedens omsorg for hinanden i det kristne fællesskab, hvor alle er værdifulde og dyrebare og ingen overflødige eller ligegyldige.

Jeg samler lige nogle vigtige ord til dig på basis af Bibelens Ord, som kan understrege hvordan Gud ser dig i Kristus. Du er 1. Kaldet. 2. Udvalgt. 3. Forudbestemt. 4. Adopteret. 5. Accepteret (Faderens højt begunstigede.) Sådan må du se dig selv i Kristus og ligeledes se alle dine søskende i troen og handle derefter. Før alt andet antyder apostlen Paulus, så må kærligheden være på plads 1. Kor. 14,1 : ”Jag efter kærligheden —.” Kun den kærlighed, vi får fra Helligånden kan klare den opgave, vi er blevet betroet i Kristus. Den Kærlighed må du se, som det mest effektive middel mod ensomhed og den kærlighed har Herren tiltænkt dig allerede før du selv kunne sanse noget som helst Ef. 1,4.

 

Mogens P.C. Svendsen

En lille hverdags hilsen

Så er sommeren virkelig over os, meget tidligt og meget varmt. Solsorte ungerne i min klatrerose er lige netop kommet på vingerne. Jeg sad og nød min kaffe med både hund og kat om benene. Men pludselig hoppede en unge af reden og katten så det, var straks på poterne – så måtte godbidderne frem. Det lykkedes at rede fugleungen denne gang, og få lokket katten med på den anden side af huset. Så lidt skal der til for at nyde en kop kaffe og føle sig rig midt i naturens undere.

  • Og endnu mere rig føler jeg mig i mit arbejde, når en klient lykkedes. Selv om der fortsat vil være kampe at kæmpe, så glædes jeg over de små fremskridt, der danner grundlag for flere.
  • Når troen er en ressource i menneskers liv, når alt andet slipper op – det er stort.
  • Når Sonja og jeg sidder i Huset nr.7 i Herning i dag, og hører en klient der har mod til at konfrontere sin krænker (far), selvom terapeuten frarådede det. Terapeuten gik alligevel med til at arbejde på det og det endte med at betyde rigtig meget for dem begge. Foreningen SPOR havde arrangeret det møde. ( også en glæde at se andre lykkedes i deres arbejde)
  • Når en klient får det job eller kommer ind på den uddannelse de har drømt om i årevis.

Så skinner solen også på indersiden.

Gode sommer hilsner til jer alle og tak fordi I støtter op om det fantastiske arbejde vi har.

Hilsen Helene

Årsmøde 2018

KRIS’ årsmøde blev holdt d. 21 April, der var næsten 30 fremmødte. Vi havde en dejlig eftermiddag sammen. Med sang, taler, skønt kaffebord og ikke mindst et fantastisk foredrag ved Peter Damgaard Hansen.

Han talte om Forsoningens kunst og -nådegave, på en meget kompetent måde, der viste hans dybe erfaring med mennesker gennem mange år, både på teologisk og psykologisk plan. Hans lille bog af samme titel kan købes på hans hjemmeside.

Først fik vi et indblik i hvilke følelser og sindstilstande og tankemønstre der er på spil i en konflikt f.eks. vrede, skyld, anger, tillid, mistillid. ja det var et kaos, men uden at det blev for tungt, Peter kan på hans stille intense måde også formå at flette håbet ind. Der er virkelig noget at arbejde med. Det er ikke umuligt selv om det ser kaotisk ud. Samtidig lægger han ikke skjul på, at forsoningen er en særdeles sårbar proces. Det koster noget at nærme sig ” det skræmmende minefelt” som han kalder forsonings arbejdet.

Der blev talt om store ord som anger og tilgivelse, med en vægt som jeg sjælden har hørt. Senere handlede det om at opbygge tilliden. Det – ikke længere at være alene i smerten, men at være fælles om den.

Sand forsoning fører altid til en fornyet og fordybet oplevelse af kærligheden. En ny forelskelse, bare på et dybere plan.

Det kan lige så vel være venskaber, der bliver dybere efter en forsoning.

Det var bare et rigtig godt foredrag, der gav lyst til at høre mere, men også lyst til at tænke nøjere over, hvordan er jeg overfor andre.

Dette er bare små udpluk – køb hans bog og bliv endnu bedre rustet til at klare dit venskab eller ægteskab. Den visdom er værd at trække på.

Helene Svendsen